J O H N  F R A N S



John Frans to store billeder "Nomader" og "Skumring" har referencer til noget religiøst. Dels har de format som trefløjede altertavler og dels arbejder han med farverne og sorte konturer på en måde, der bringer tankerne hen på kirkens glasmosaik-vinduer. Det er, som om farverne lyses op indefra. Farvevalget med blåt, orange, violet understreger denne virkning. Samtidig er der dynamik og bevægelse i hans menneskekroppe, så billederne får en fortællende karakter.

BENTE DALGAARD, FYNS STIFTSTIDENDE, 1998


En af de mest helstøbte og overbevisende malere er - i mine øjne - John Frans. Hvert eneste af hans billeder er gennemarbejdet, færdigt, forløste, samtidig med at de har bevaret en flugt og et liv, der ellers er forbundet med skitser. Det er store lysende mennesker, der fylder hans billeder. Alt udtryk ligger i kroppene, kroppe i bevægelse, kroppe i spændinger. Selv de omkringliggende landskaber og rummets stemning er indarbejdet i menneskekroppene. Det er her al energi er samlet. Han fastholder mennesket midt i dets handlinger og begivenheder, hvis univers passer til Bibelens gamle fortællinger.

Meget bemærkelsesværdig er hans nøgne korsfæstede Jesus, hvor man ikke ser naglegab og såret i siden. Det sker ved at han deler Jesus i to billeder, et over- og underlivsbillede i beskæringer uden hænder og fødder. Hele lidelsen ligger
i den menneskelige krop, hele passionshistorien, underspillet og stærk - og uden at ligne en altertavle. Det er ikke Gud, der er korsfæstet, det er et levende menneske.

AF SVEND ERIK SØRENSEN, FYNS STIFTSTIDENDE, 2000


John Frans er blandt de kunstnere, som vi i sommeren 1998 fremhævede på Keramikmuseet Grimmerhus, på udstillingen "keramisk kunst 1987 - 1998". Hans store fajance relief fra 1992, der kan ses på V.U.C. i Odense, viser, hvordan John Frans også på det keramiske felt kan udtrykke sig gennem dynamiske former og klare stærke farver.
De mere end legemsstore skikkelser på relieffet strækker sig i stærke bevægelser opefter, i retning af lyset. En smuk symbolik for et kunstværk på en uddannelsesinstitution!

LISE SEISBØLL, MAG.ART


I A-opgangen i Jernbanegade har mange - håber jeg - nydt synet af det store, smukke keramiske billede, som befinder sig lige over trappen på første repos.
Værket er udført af John Frans og kaklerne er brændt på Tommerup teglværk.Titlen på billedet står prentet på et lille messingskilt "Se hvilket menneske".
Jeg vil gerne her i eftermiddag tage afsæt i John Franses billede, fordi det på en meget rammende måde siger noget om hverdagen på VUC-synes jeg.
Forhistorien er kort fortalt.at skolen ved heldige omstændigheder et års tid forud for kaklernes tilblivelse havde etableret et samarbejde med kunstneren, hvilket bevirkede, at han fik sin daglige gang på Holsedore og Jernbanegade.

John Frans´ billeder var indtil da abstrakte, men dette ændrede sig gradvist efter få måneder. Snart begyndte menneskikkelser at dukke op i hans malerier.
Hans egen kommentar til det var: "Det er uundgåeligt, når jeg ser så mange forskellige mennesker færdes i bygningen hver eneste dag."

Når jeg derfor ser det keramiske billede, ser jeg en hyldest til hver enkelt af jer, som går ind ad døren og op til undervisning. Ser man nøjere efter, kan man i billedet skelne mindst 3 forskellige personer, som alle rækker ud og op. Hele billedet giver en fornemmelse af opadstræben, men også af samvær, samhørighed og ikke mindst livsglæde. Glæden p.g.a. de klare, stærke farver, som vibrerer og skifter hen over billedfladen.

LISBETH SIMONSEN, LEDER AF V.U.C. ODENSE (UDDRAG AF TALE VED VUC`S 40 ÅRS JUBILÆUM)


Vi kan ikke undvære det.
Som et orgie i linier og farver rammer det en, når man træder ind i opgang A på Jernbaneskole. Fylder rummet ud, forærer energi til det hverdagstravle personale og kursister. De stærke penselstrøg, brændt ind i de keramiske fliser, stræber opad som en katedral, og pludselig bliver man også opmærksom på, hvor spændende et rum denne opgang egentlig er.


RASMUS HANSEN, LÆRER VED V.U.C ODENSE


Om John Frans blot dette:
Han er i bund og grund maler. Udelukkende maler.
Siden uddannelsen på Det fynske Kunstakademi i 1973 har han fulgt sin egen vej, hvad udstillingen til fulde demonstrerer. Værkerne ligner, så vidt jeg kan se, ingen andre. Upåvirket af modestrømninger og tidens smag vidner de om hans umiskendelige originalitet og om, hvor stærk en lidenskab han nærer for sin kunst, og hvad det må have krævet af tålmodighed og kostet ham af kampe at nå så langt.
Vi har her en kunstner, for hvem det er lykkedes ar bevare den kunstneriske evne uskadt, fordi han har adlydt et indre krav om vækst, som han udtryksfuldt og dybt personligt formår at udfolde og forløse i sin kunst.

HANS JENSEN VEN OG KOLLEGA


Titlen på kataloget "FRA NORDLYS TIL ÆGYPTISKE NÆTTER"
Indledning "Jeg bliver aldrig færdig med Ægypten, og stadig dukker nye motiver op på nethinden. Alle mennesker bør unde sig selv den oplevelse at stå foran pyramiderne. Der går et sus gennem én, når man pludselig står der. Konfronteret med noget, som på én gang er velkendt og alligevel sætter ting og tanker i et nyt perspektiv.

Tekst til billede: En frostklar nat er forbi - iskrystaller smelter og bliver til tåre i virkelighedens lys .Et møde med floden Styx gør mig bange, jeg flygter af sted med visheden tunge byrde, imens tiden overhaler indenom. Men troen på livet spænder ben for mørkets gåder og styrker mit sinds tanker , som bliver til de klæder der skal varme mig i endnu en nat.
JOHN FRANS